T-PEMF klinikken er en privatejet klinik som har specialiseret sig i T-PEMF behandling af svært depressive patienter. Vores klinik er beliggende på Frederiksberg, hvor vi har samlet et behandlerteam med stor erfaring indenfor depressionsbehandling, og som alle er blevet certificeret i T-PEMF behandling. T-PEMF behandlingen kan også foregå på en af vores samarbejdspartner Empanos klinikker.
Teamet består af speciallæger i psykiatri, psykiatriske sygeplejersker – en del med en kognitiv uddannelse og lægesekretærer.
Camilla har mange års erfaring med at drive private psykiatriske klinikker.
Camilla etablerede i 2009 Sirculus, der var en af Danmarks første private psykiatriske klinikker. Virksomheden blev i 2014 solgt til Falck. Da havde virksomheden 50 medarbejdere i seks klinikker over hele Danmark.
Har tidligere arbejdet som konsulent, Key Account Manager og salgschef for flere medicinalvirksomheder, heriblandt Eli Lilly, BMS og Novartis.
Camilla er i dag også medejer i Empano – en lægekonsulentvirksomhed, der tilbyder psykiatriske konsulentydelser i kommuner og forsikringsselskaber.
Vi forventer at udviklingen går stærkt i T-PEMF klinikken, derfor er vi altid på udkig efter dygtige kollegaer. Hvis et job i T-PEMF klinikken kunne have din interesse, så er du velkommen til at kontakte Camilla Stokholm Bjørkmann.
T-PEMF klinikken bidrager gerne til en åben og konstruktiv dialog med pressen og andre interessenter. Ved spørgsmål er man velkommen til at kontakte Camilla Stokholm Bjørkmann.